Fællesfagligt fokusområde

Et besøg i KloakLab hjælper dit lærerteam i gang med den nye fælles naturfagsprøve

En vigtig faktor for et besøg hos BIOFOS er, at eleverne oplever og får forståelse af sammenhæng mellem naturfagene og lokalsamfundet.
Som det enslydende er beskrevet i læseplanerne for fysik/kemi, biologi og geografi, skal naturfagene i 7. – 9. klasse periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb. Her af skal minimum fire af forløbene tage udgangspunkt i nedenstående fælles faglige fokusområder:

Forløbet skal tage udgangspunkt i et af seks nedenstående emner:

  • Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
  • Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
  • Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
  • Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren
  • Strålingsindvirkning på levende organismers levevilkår
  • Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

Et besøg i KloakLab giver talrige muligheder for at styrke samarbejde mellem biologi, geografi og fysik/kemi. Nedenstående beskriver et konkret eksempel på, hvordan et “Spildevand og miljø”for 8.-10. klasse kan anvendes i forbindelse med den nye fælles naturfagsprøve.

Lærerens overvejelser

Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven, skal de naturfaglige kompetenceområder samt videns- og færdighedsmål være i fokus. Nedenfor er beskrevet et eksempel på, hvordan et lærerteam, med udgangspunkt i et 8.-10. klasses forløb, kan imødekomme dette.

Fællesfagligt fokus område: Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Kompetencemål:

Undersøgelseskompetencen

  • Eleven kan forklare om faserne i en naturvidenskabelig undersøgelse
    Eleven kan konkludere på sine undersøgelsesresultater, og anvende dem til belysning af en problemstilling
  • Modelleringskompetencen:
    Eleven kan benytte relevante symboler og repræsentationer

Perspektiveringskompetencen

  • Eleven kan beskrive naturfag og teknologis roller i samfundsudviklingen

Kommunikationskompetencen

  • Eleven kan mundtligt og skriftligt formidle naturfaglige forhold med brug af fagsprog
 Videns- og færdighedsmål for fysik/kemi:

  • Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem stoffer
  • Eleven har viden om kemiske reaktioner og stofbevarelse
  • Eleven kan analysere dele af stofkredsløb
  • Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner
  • Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer
  • Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer
  • Eleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer
Videns- og færdighedsmål for geografi:

  • Eleven kan undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre
  • Eleven har viden om metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse
  • Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse
Videns- og færdighedsmål for biologi:

  • Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer
  • Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb
  • Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer
  • Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer
  • Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber

Elevens overvejelser og formulering af naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål

Som en del af forberedelserne til den endelige prøve skal eleverne selv udarbejde en problemstilling og tilhørende arbejdsspørgsmål. I den proces er det vigtigt, at det ikke er læreren/lærerne, der formulerer problemstillingerne for eleverne. Lærernes opgave er, med åbne spørgsmål, at hjælpe eleverne på vej, at fremme elevernes refleksion og at sikre, at eleverne føler ejerskab af opgaven.

Her ses et eksempel, som tager udgangspunkt i KloakLabs “Spildevand og miljø”.

Fokusområde: Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Problemstilling: Hvordan kan teknologi være med til at rense spildevand samt sikre fremtidige generationers drikke nationalt og internationalt?
Arbejdsspørgsmål for de forskellige fag:
Fysik/kemi:

  • Hvordan kan kemi anvendes i forbindelse med rensning af spildevand.
  • Hvordan er vandets kredsløb i et moderne samfund.
  • Hvordan kan vi mindske kemiske stoffer i vores naturen?
  • Osv.
Geografi:

  • Hvordan renses spildevand?
  • Hvad betyder de store regnskyl for rensningsanlæg
  • Hvordan kan regnvand blive til drikkevand
  • Osv.
Biologi:

  • Hvordan renses spildevand
  • Hvordan anvendes bakterier i rensnings-processen
  • Hvilken sammenhæng er der mellem drikkevand og spildevand
  • Osv.

Renseanlæg og klima

Et “spildevand og klima” forløb hjælper dit lærerteam i gang med den nye fælles naturfags prøve.

 

Lærerens overvejelser:

Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven, skal de naturfaglige kompetenceområder samt videns- og færdighedsmål være i fokus. Nedenfor er beskrevet et eksempel på, hvordan et lærerteam, med udgangspunkt i et “spildevand og klima” besøg, kan imødekomme dette.

Fællesfagligt fokus område:  Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

Kompetencemål:

Undersøgelseskompetencen

  • Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag.
  • Eleven kan konkludere på sine undersøgelsesresultater, og anvende dem til belysning af en problemstilling.

Modelleringskompetencen:

  • Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag
    Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger

Perspektiveringskompetencen: 

  • Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden
  • Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder

Kommunikationskompetencen:

  • Eleven kan mundtligt og skriftligt formidle naturfaglige forhold med brug af fagsprog
  • Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold
Videns- og færdighedsmål for fysik/kemi:

  • Eleven har viden om forsynings-, rensnings- og forbrændingsanlæg
  • Eleven har viden om teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget
  • Eleven kan beskrive sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling
  • Eleven kan analysere dele af stofkredsløb
  • Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer
  • Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg
Videns- og færdighedsmål for geografi:

  • Eleven kan undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre
  • Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse
  • Eleven kan undersøge
    klimaets indflydelse på lokale og globale forhold
  • Eleven har viden om problematikker knyttet til vands og kulstofs kredsløb
  • Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning
Videns- og færdighedsmål for biologi:

  • Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer
  • Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer
  • Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb
  • Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer
  • Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber

Elevens overvejelser og formulering af naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål

Som en del af forberedelserne til den endelige prøve skal eleverne selv udarbejde en problemstilling og tilhørende arbejdsspørgsmål. I den proces er det vigtigt, at det ikke er læreren/lærerne, der formulerer problemstillingerne for eleverne. Lærernes opgave er, med åbne spørgsmål, at hjælpe eleverne på vej, at fremme elevernes refleksion og at sikre, at eleverne føler ejerskab af opgaven.

Her ses et eksempel, som tager udgangspunkt i KloakLabs “Rensanlæg og klima”.

Fokusområde: Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår
Problemstilling: Klimaforandringerne har medført en øget mængde af nedbør. Hvilke konsekvenser har skybrud og længerevarende regnvejr for byers infrastruktur samt borgenes sundhed og levevilkår?
Arbejdsspørgsmål for de forskellige fag:
Fysik/kemi:

  • Hvordan er vandets kredsløb i et moderne samfund.
  • Hvordan kan vi inddrage teknologi til at omdirigerer vandet fra de kraftige regnskyl?
  • Hvordan kan regnvand blive til drikkevand?
  • Hvilke udfordringer og løsninger resten af verden.
  • Osv.
Geografi:

  • Hvilke konsekvenser har oversvømmelser for vores veje og infrastruktur?
  • Hvad betyder de store regnskyl for et rensningsanlæg?
  • Hvordan kan vi beskytte vores samfund mod oversvømmelser?
  • Osv.
Biologi:

  • Hvilke konsekvenser har urbanisering for nedsivning af regnvand?
  • Hvilken sammenhæng er der mellem drikkevand og spildevand?
  • Hvilke sundhedsmæssige følger oversvømmelser efter et skybrud?
  • Hvilke bakterier og svampe spreder sig i en oversvømmet kælder? Og hvilken indflydelse har de på menneskers sundhed?
  • Osv.